Christina Høj
Jeg er uddannet fysioterapeut i Esbjerg 2017 og startede min rejse i en ridehal som ridefysioterapeut. Her blev min viden inden for neurologi anvendt og erfaringen voksede.
I 2018 blev jeg mor og her voksede min nysgerrighed for spædbørns udvikling. Jeg gik til babytummel med min baby, men følte jeg manglede flere redskaber til at hjælpe mit bagside dominante barn. Den rette hjælp var svær at finde, og de søvnløse nætter med en rastløs baby var hårde. Med min egen erfaring som børnefysioterapeut og min nysgerrighed og passion inden for børneområdet valgte jeg derfra at fordybe mig i børneområdet og arbejder i dag hos FysioDanmark Sønderborg som pædiatrisk fysioterapeut og babytumler.
Jeg står klar til at hjælpe fra jeres barns første dag i den store verden. Alle børn fortjener den bedste start på livet, og jeg nyder at kunne hjælpe med de enkelte udfordringer den lille har. Mine behandlinger er meget skånsomme og smertefri. Forældrene er en aktiv del af behandlingen, så der bliver skabt trygge rammer for
den lille når der undersøges og behandles. Behandlingerne kan bestå af manuel behandling, øvelser til at styrke udfordringerne og håndteringsrådgivning til forældrene.
Jeg tager udgangspunkt i barnets første møde med verden, altså helt tilbage fra fødslen. Dette giver mig en bedre forståelse af den lilles reaktioner, behov og eventuelle spændinger.
Har dit barn:
– Favoritside
– Svært ved at sove
– Græder meget
– Maveproblemer
– Svært ved at falde til ro
– Er ikke lige så langt fremme motorisk som de andre babyer i møder
Så står jeg klar til at hjælpe jer inde på klinikken – ellers kan i møde mig på mine babytummel hold, hvor alle er velkomne. Her har i muligheden for at tumle med jeres baby uden forstyrrelser af vasketøjet derhjemme, få en viden om barnets motoriske udvikling og tips til tumle tiden.
Arbejdsområder:
– Børnefysioterapi
– Babytummel
Erhvervserfaring:
– Bachelor i fysioterapi 2017
– Ridefysioterapeut siden 2017
– Børnefysioterapeut på specialskole
– Børnefysioterapeut Nyskoven børnehave, specialbørnehave
– Medhjælper i Børnehuset Sønderskov
– Tilkalder vikar på Guderup Plejecenter