Træn dig GLA:D

Har du symptomer på knæ- eller hofteartrose (slidgigt)? Inden du ligger dig på operationsbordet i håb om at slippe af med smerterne, så vent engang og prøv at træne dig GLA:D. Hos FysioDanmark Sønderborg har vi stor erfaring med træning af slidgigt. Vi starter løbende nye GLA:D hold op.

Hvad er GLA:D?

På vores strukturerede GLA:D forløb vil du gennem uddannelse og træning lære at tackle dine smerter og træne det område, du oplever problemer med.

Forløbet inkluderer teori, individuel træning på hold samt opfølgende tests, så vi sammen sikrer dig en målrettet træning, der forhåbentlig skaber resultater. GLA:D er udviklet fra det svenske Artriseskolan og de danske, kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose (slidgigt).

Praktiske oplysninger

Det er vigtigt at vi får lov til at undersøge dig, inden du deltager på holdet. Derudover får du vigtige informationer samt vejledning af en af holdets fysioterapeuter. Du kan bestille tid til dette på tlf. 74431145

Selve træningen vil derefter indeholde:
• Første konsultation (test og spørgeskema)
• 2 x teori sessioner
• 1 x programlægning
• 6 ugers træning (2 x ugentligt)
• 1 x afsluttende test

Forsikring

Har du en forsikring? En række forsikringsselskaber dækker også fysioterapi.
Kontakt dit forsikringsselskab og hør nærmere.

Tilskud

Priserne følger taksterne for den offentlige sygesikring. Der er mulighed for, at du kan få tilskud fra regionen samt fra Sygeforsikringen Danmark, hvis du er medlem.

De hjælper dig med GLA:D

Fysioterapeut

Book en tid online

Har du brug for hjælp, så kan du herunder bestille en tid.