Hvad er ULRUS?

ULRUS er en udvidet lænderyg undersøgelse til dig med smerter og symptomer i området – også kendt som ‘low pack pain (LBP)’. Med ULRUS får du en grundig undersøgelse og udredning. Har du haft symptomer i mere end syv dage, kan denne undersøgelse være noget for dig.

Har du nogle af følgende symptomer, kan ULRUS være noget for dig:

  • Symptomer i mere end syv dage
  • Smerter og ondt fra lænden
  • Udstråling til baglår, læg og fødder
  • Ischias, smerter og jag
  • Hold i lænden

Hvem er berettiget til ULRUS?

Det er din egen praktiserende læge, der tager stilling til om ULRUS er det rette for dig. Der er visse krav, du skal opfylde, for at blive henvist. Blandt andet må dine rygproblemer ikke være akutte, hvilket betyder, at du skal have haft symptomer i mindst 14 dage for at få en henvisning. Derudover skal du fortsat være i udredningsfasen, hvilket betyder, at du endnu ikke har fået forelagt en behandlingsplan eller -strategi.

Hvordan foregår det?

Den undersøgelse du skal igennem består af spørgeskemaer samt en klinisk undersøgelse af en af vores specialuddannede fysioterapeuter inden for ULRUS. Resultaterne af undersøgelsen danner baggrund for en handleplan, som kan bestå af træning, behandling samt information om, hvordan du bedst tackler din problematik i hverdagen.

Din egen læge vil desuden modtage en afrapportering fra din fysioterapeut for at give dig den bedst mulige tværfaglige og sammenhængende indsats.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du starter med at kontakte din egen læge, som er den, der tager stilling til om ULRUS er det rette for dig. Har du spørgsmål til forløbet, eller er du i tvivl om, om det er aktuelt for dig at blive henvist, er du velkommen til at kontakte os allerede i dag.

Behandler:

Fysioterapeut

Book en tid online

Har du brug for hjælp, så kan du herunder bestille en tid.