Fysioterapi er behandling og forebyggelse af lidelser i kroppens muskler, led, sener og nerver. Behandlingen er meget individuel og afhængig af problemet. En behandling af en fysioterapeut kan både bestå af manuel behandling, hvor led skal mobiliseres så de bevæger sig bedre, det kan være bløddelsbehandling af spændte muskler eller det kan være udspænding af stramme strukturer og smertelindring.
Fysioterapi handler desuden også om vejledning i, hvordan vi passer bedst muligt på vores krop i hverdagen og når vi bevæger os, så vi f.eks. undgår overbelastninger og skader.
Vores fysioterapeuters vigtigste opgave er at give dig de bedste forudsætninger for et aktivt liv med høj livskvalitet, så du kan leve det aktive liv, du ønsker.